Sorthvid_00195

Hej, mit navn er Mette Hermansen

- det er mig, der står bag

Dyrebar Mave

Graviditet, fødsel og livet med en lille ny baby er den nok vildeste transformation, vi mennesker kan gå igennem

Kropsligt ja, men i den grad også mentalt. 

Jeg hjælper gravide med at lande blødt og godt i moderskabet ved at skabe alle forudsætninger for den bedste fødselsoplevelse.

En fødsel, hvor du ikke mister kontrollen undervejs. 

En fødsel, hvor smerten er til at holde ud. 

En fødsel, du kan se tilbage på med stolthed, glæde og en følelse af styrke. 

Og det bedste er - at alt den mentale forberedelse op imod fødslen, den er også guld værd i rollen som nybagt forælder.

Vidste du godt? 

At når du allerede i graviditeten forbereder dig mentalt på veernes smerte - så vil den smerte du oplever under fødslen mindskes - og du vil bedre kunne bevare kontrollen undervejs.

sorthvid_0025

Da jeg blev gravid for første gang i 2014, havde jeg en stærk følelse af, at den forberedelse jeg blev tilbudt fra mit fødested ikke var tilstrækkelig. Det var ikke dybt nok.

Jeg vidste da ganske vist, hvordan babyen skulle komme ud, men jeg følte mig på ingen måde forberedt på at ve efter ve efter ve skulle skylle ind over mig. 

Med andre ord: jeg vidste hvad der skulle ske - men jeg var nervøs og i vildrede - jeg kunne slet ikke se, hvordan jeg skulle komme igennem en smertefuld fødsel.

Jeg havde brug for at føle mig tryg og stærk, og jeg kunne bare mærke dybt inde i mig selv: Jeg ville være forberedt! 

Så jeg begyndte at sammensætte min egen forberedelse. Min nervøsitet gled i baggrunden og i stedet var jeg fyldt af tillid til min krop, mit barn og mig selv. Og jeg fik den fødselsoplevelse, jeg havde drømt om.

Da jeg kom hjem med min datter to døgn efter, erfarede jeg hvor uundværlig min fantastiske fødselsoplevelse var. 

Den blev springbrættet til at lande i moderskabet med energi og overskud.

Og lige der var jeg slet ikke i tvivl: 

Jeg ville dele min erfaring og viden med andre gravide, så de også kan begynde at glæde sig til fødslen - og selv være med til at skabe helt unik og varm fødselsoplevelse for dem selv.

Et arbejdsliv med spædbørn som omdrejningspunktet

Efter en tur rundt om Sociologistudiet, begyndte jeg i 2005 at læse Pædagogik på Københavns Universitet, og mens jeg tog min kandidatgrad, boede og arbejdede jeg i London.

Det indebar 60-70 arbejdstimer om ugen for en NGO samtidig med, at jeg skulle læse og flyve hjem og tage eksamenerne på Københavns Universitet. Det gav nærmest ingen penge - men en læringskurve så stejl som Kilimanjaro.

Det var en vild periode, men det gav mig også et selvtillidsboost og en tiltro til mig selv i forhold til at kunne stå stærkt i hektiske og fartfyldte perioder i livet.

Klip til 30'erne og næste livsfase med rigtigt 'voksenjob' i Danmark under ordnede forhold, seriøst parforhold og meget mere stabilitet.

En behandlingsinstitution for anbragte børn udsat for alvorligt omsorgssvigt gav mig et kæmpe incitament til virkelig at opbygge så meget ekspertise som muligt omkring børns udvikling, for her er virkelig nogle børn, som fortjener de allerbedste voksne omkring sig: systemets børn.

Særligt specialiserede jeg mig indenfor spædbørns udvikling og har flere efteruddannelser i udviklingspsykologi hos småbørn, familiebehandling og coaching.

Senest - inden jeg stiftede Dyrebar Mave - havde jeg en faglig lederstilling i landets største Socialforvaltning i Københavns Kommune.

Mit hjerte banker stadig for de mest udsatte børn og gravide, så ved siden af Dyrebar Mave understøtter jeg stadig som konsulent forskellige kommuner i deres arbejde med spædbørn og gravide. 

Jeg er mor til tre børn født i 2015, 2017 og 2020 og bor i udkanten af København sammen med deres far.

Hos Dyrebar Mave bruger jeg sammen med min specialiserede, faglige viden også min erfaring med mine egne tre graviditeter og tre vidt forskellige fødsler i rygsækken.

woman-8752284_1280

   Dyrebar Mave

         v. Mette Hermansen

2650 Hvidovre - CVR:44806894 - kontakt@dyrebarmave.dk